Ellebæk Kranio-Sakral Terapi

Vidste du det?

Vidste du det?

Om kst, behandlingsområder & beretninger

Kranio-Sakral Terapi (KST) er utrolig effektivt ved piskesmældskader.

For mange mennesker kan det, at få et piskesmæld, ændre hele deres liv. En piskesmældskade kan være meget invaliderende og kan nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Et piskesmæld kan medføre mange ubehagelige gener som bl.a. smerter, hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed, problemer med kæben, synsændringer, træthed, fordøjelsesproblemer, søvnbesvær, problemer med hukommelsen

og meget mere..

Ved en piskesmældskade, arbejder jeg typisk på følgende:

Afbalancering af centralnervesystemet, afklemte nerver i kraniebunden, roterede nakkehvirvler, spænding i hjernehinderne, spændte nakke/halsmuskler mv., spændte kranieknogler, blodforsyning til og fra kraniet og meget mere..

Ved et piskesmæld går centralnervesystemet i ”chok” hvilket gør, at kroppen ofte spænder op ved berøring. Det kan derfor være svært, at behandle kroppen fysisk. Kranio-Sakral Terapi er dog særdeles velegnet, da vi kun bruger hvad der svarer til få grams tryk….Behandlingen er så blid, at vi nemmere kan forløse ubalancer, uden at kroppen går i forsvar.

Jeg har en beretning fra klinikken, som jeg gerne vil dele med jer:

Jeg har haft en klient på briksen, som havde pådraget sig et piskesmæld 1 måned inden. Klienten var påvirket af smerte i meget høj grad og almindelig fysisk behandling var derfor ikke en mulighed. Klienten havde en stærk kronisk hovedpine, kunne ikke sove om natten, var meget spændt i alle muskler og knogler i nakke/hals/kranie, følte det som at have en jernring om hovedet der trykkede og havde fået et sløret syn.

Efter blot få behandlinger, var der en markant ændring: hovedpinen var væk, søvnen normaliseredes, synet blev klart igen, de massive spændinger aftog og klienten var meget lettet!

Mvh. Lene Christiansen

Lyskebrok er ofte noget man vælger at operere for, men det kan faktisk afhjælpes med behandlinger i Kranio-Sakral Terapi. Ved behandling med kranio-sakral terapi aktiveres og styrkes muskler og bindevæv i det område, hvor brokket normalt viser sig.

Det er en blid behandling, som er meget effektiv!

Muskler og bindevæv bliver styrket ved behandlingen, så det kan holde de indre organer på plads, så man undgår brok og de smerter der tit følger med…

Jeg har haft en klient på briksen, som dagligt var plaget af brok, hvilket havde sat en stopper for fysisk arbejde og – udfoldelse. Brokket og smerterne var til tider så slemme, at klienten måtte en tur på skadestuen. Man valgte ikke at operere i dette tilfælde. Efter 6 behandlinger med kranio-sakral terapi, var klienten ikke længere plaget af brok og smerter og kunne nu lave fysisk hårdt arbejde uden at passe på og være bange for et evt. brok.

Mvh. Lene Christiansen

Jeg har flere gange oplevet at behandling med kranio-sakral terapi, kan påvirke blodets tykkelse. Det betyder, at når der genskabes balance i kroppen, er kroppen i nogle tilfælde selv i stand til at regulere blodets tykkelse. For nogle klienter kan det betyde, at de efter aftale med egen læge, må gå ned i blodfortyndende medicin under behandlingsforløbet, da blodet ellers bliver meget tyndt…Dette må du som klient selv være opmærksom på.

Mvh. Lene Christiansen

Vores historie:

I flere år var skole dagen, venner og familie et kæmpe problem, koncentration , vredes udbrud, ingen forståelse for frustration og ingen læring. Lærer gav op, psykologerne kunne ikke hjælpe. 3 mdr. på efterskole havde ingen effekt.

Vi har prøvet flere skole skift, psykologer, sagsbehandler, læger, healing, kiropraktor, og ungdom psyk, testen var positiv på ADHD og det hjalp til en start, med retalin og strattera . Det udløste en depression .

Angst og ondt i hele kroppen var hverdag og i flere år levede vi i et helvede med skænderier og vredes udbrud. Energien var forsvundet, vi kunne ikke finde nogen løsning på vores mareridt og ingen kunne hjælpe.

Vores møde med Lene Christiansen & Kranio-Sakral Terapien var tilfældigt og vi blev enige om, at vi kunne da prøve en behandling og det blev til flere hos Lene, som fik løsnet op for spændinger og dermed frustrationen, energien kom igen og det blev vendepunktet i vores liv.

Nu er overskuddet vent tilbage og koncentrationen er blevet bedre og vredes udbruddene forsvundet og vi er ved at få styr på dagligdagens udfordringer igen. Og vi har helt droppet medicinen mod ADHD. Og depressionen er væk.

Vi kan varmt anbefale Lene til andre, som har fysiske / psykiske skavanker.

Emilie og Inger Nielsen

Der kommer en klient ind i klinikken og klager over voldsomme smerter i skulderen. Udover smerterne er der nedsat bevægelighed i skulderleddet. Smerten er over en periode blevet værre og værre og nattesøvnen er påvirket. Jeg er ikke i tvivl om, ud fra symptomerne, at der er tale om en frossen skulder. Skulderen kan næsten ikke berøres fysisk p.g.a. voldsomme smerter. Jeg arbejder med den blide kranio-sakral Terapi og efter hver behandling er den mindre øm. En frossen skulder er oftest en langvarig proces med stærke smerter til følge. Efter kun 3 behandlinger med kranio-sakral terapi var klienten smertefri i skulderen! Når klienten er smertefri, kan den nedsatte bevægelse i skulderen, som skyldes den stive ledkapsel, trænes med øvelser.

Uddrag fra websiden: www.Sundhed.dk

Hvad er kapsulit i skulderen?
Denne tilstand kaldes af mange “frossen skulder”. Det er en betændelse af ledkapslen, som omgiver skulderleddet. Ledkapslen klistrer efter nogen tid sammen med ledhovedet. Dette resulterer i langvarige smerter og betydelig nedsat bevægelighed i skulderen.

Hvor hyppig er kapsulit i skulderen?
Frossen skulder (kapsulit) er en meget invaliderende tilstand, som ofte varer i 1-3 år. Enkelte personer kan have symptomer i op til ti år. Forekomsten af frossen skulder er lidt over 2 %. Kapsulit i skulderen findes oftest hos personer, som er mellem 40 og 70 år. Der er lige så mange mænd som kvinder, som får skulderkapsulit.

Hvorfor får man kapsulit i skulderen?
Hos de fleste er årsagen ukendt. Det vil sige, at generne opstår, uden at der har været skader eller specielle påvirkninger på forhånd (primær kapsulit).

Kapsulit i skulderen kan også optræde efter en skade, ofte efter fald på skulderen. I disse tilfælde kalder man det sekundær kapsulit. Generne kan også komme på grund af langvarig mangel på aktivitet i skulderen, for eksempel ved slagtilfælde/apopleksi med lammelse, efter brud eller ved leddegigt.

Hvad er symptomerne på kapsulit i skulderen?
Tilstanden udvikler sig snigende med smerter og stivhed i skulderleddet. Mange har betydelige smerter i hvile og om natten, og de kan ikke ligge på den smertende skulder. Smerterne er lokaliseret til skulderen og på ydersiden af overarmen og med udstråling til underarmen i udtalte tilfælde. Tilstanden medfører også stærkt nedsat bevægelighed i skulderen. Man kan få problemer med at tage sit tøj på og med at løfte armen over skulderhøjde.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på
Smerterne er det største problem, som senere medfører en næsten låst og ubrugelig skulder.

Hvordan stilles diagnosen?
Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af skulderen. Typisk kan lægen se, at bevægeligheden er reduceret i alle retninger, ligegyldigt om man selv bevæger armen, eller lægen forsøger at bevæge armen. Symptomerne er typiske og kommer snigende uden speciel udløsende årsag. Laboratorieprøver har som regel ringe værdi. Det kan blive aktuelt at foretage en røntgenundersøgelse af skulderen.

Hvilken behandling er der?
Hensigten med behandlingen er at lindre smerterne og at forhindre, at tilstanden bliver kronisk. Det er vigtigt, at man selv sørger for at holde armen i bevægelse indenfor det smertefrie område.

Det kan blive nødvendigt med kortisonindsprøjtninger i skulderen. Kortison er et binyrebarkhormon, som dæmper betændelse og giver lindrer smerter. Gentagne indsprøjtninger i skulderleddet kan reducere smerterne og bedre livskvaliteten betydeligt. Behandlingen stoppes, når smerterne er under kontrol. Dette sker oftest efter 4-6 indsprøjtninger.

Man anvender også betændelsesdæmpende tabletter ( NSAIDs) i korte perioder, hvis indsprøjtningerne ikke har ønsket effekt. Derudover bruger man også almindelige receptfrie smertestillende medikamenter.

Fysioterapi bliver som regel brugt en lille smule ved kapsulit i skulderen. Det har dog ingen effekt, og i mange tilfælde kan for intensiv fysioterapi forværre tilstanden.

Man kan også udføre en artroskopisk kapselløsning. Det er et kirurgisk indgreb, som udføres via et endoskop, som føres ind i leddet. Et endoskop er et bøjeligt rør med lyskilde, som lægen kan se igennem. Samtidigt kan der føres kirurgisk udstyr (kniv, saks etc.) gennem skopet, så der kan udføres et operativt indgreb. Under indgrebet frigøres leddet, så bevægeligheden i skulderen er betydeligt bedre, når indgrebet afsluttes. Indgrebet udføres under narkose og kan gennemføres som dagkirurgi, dvs. at man ikke skal indlægges. Undersøgelser viser, at indgrebet forkorter sygdomsforløbet.

Hvordan er langtidsudsigterne
Smerterne varer som regel 3-8 måneder. Derefter aftager smerten, men stivheden er lige udtalt de næste 4-6 mdr. De sidste 1-3 mdr. er præget af udtalt stivhed, men ikke smerter. Total varighed er altså fra 8 mdr. til 18 mdr., men i nogle tilfælde betydeligt længere.

Behandlingen med kortisonsprøjter lindrer smerterne betydeligt, men det ser ikke ud til at forkorte sygdomsperioden. Artroskopisk kapselløsning ser imidlertid ud til at forkorte sygdomsforløbet.

Jeres ord varmer ...

Klientbeskrivelser

Jeg begyndte at se Lene, da jeg havde en masse sorg og ked-af-det-hed, som min krop ikke kunne slippe. Jeg havde prøvet både psykolog og flere andre behandlinger, men hos Lene kunne jeg mærke forskel fra første behandling. Lene kom helt ind i maskinrummet og fik ryddet ud i en masse traume, som min krop bar rundt på. Jeg vil helt klart anbefale Lene og vil helt klart fortsætte med at besøge hende. 1000 tak for hjælpen Lene ❤️

– Maria C.

Efter snowboardstyrt for 7 år siden m efterfølgende piskesmæld har jeg haft problemer med nakkesmerter, trykken i hovedet og hovedpine. Har prøvet meget… osteopati, fysioterapeut, body sds…Først da jeg kom i hænderne på Lene lettede smerter, spændinger og ubehag. Det er vildt som en meget blid behandling kan gøre så store underværker. Kan varmt anbefales.

– Maria D.

Vil du vide mere?
Kontakt Ellebæk Kranio-Sakral Terapi

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig til mig allerede i dag. Sammen tager vi en snak om dine ønsker og behov.